Copy
Se denne email i din browser

Nyhedsbrev nr. 4 - Marts 2020

Selvom der er gået lidt tid siden sidste nyhedsbrev, har jeg haft travlt med spændende opgaver i firmaet. Siden sidst har jeg udgivet bog nr. 2 i Scratchserien, jeg har lavet en kort video om, hvad firmaet står for, jeg har haft et samarbejde med Skolen på Islands Brygge, hvor vi har testet et særligt undervisningsforløb, som kombinerer tysk og teknologiforståelse (Scratch) og så har jeg lavet en ny hjemmeside til firmaet, som også indeholder en webshop. 
Ny bog i Scratchserien: Byg et trommesæt af gulerøder
Skrevet af Kirsten Dam Pedersen og Mie Nørgaard




I vores første bog havde vi meget fokus på, at børn og andre begyndere igennem sjove opskrifter skulle lære at bruge Scratch med henblik på, at de selv kunne lave deres egne projekter.

I bog 2 har vi haft fokus på at vise, hvordan den digitale verden kan forbindes med den fysiske ved hjælp af lydsensor, makemakey, micro:bit og webcam. Men samtidig har det været vigtigt for mig, at alle børn kan bruge bogen, selvom de måske ikke lige har alt udstyret fra starten af. Derfor er alle kapitlerne opdelt i flere dele, hvor de fleste kan lave den første del. 

Et af kapitlerne handler om ballonharpen, som jeg legede med til forrige jul:
Ballonharpen
Leg med Scratch, MakeyMakey, balloner, helium og metaltråd
Enkelte eksemplarer af bogen kan købes i min online butik eller til en af mine workshops.

Vil du købe flere eksemplarer, skal de købes igennem den officielle salgsside: https://www.scratchserien.dk/

Hvorfor har jeg startet Scratch på dansk?
 

Se vores mission

Kodning i sprogfag - et eksperiment

 

Kort fortalt:
Jeg har haft et samarbejde med lærer Sølvi Domsten fra Skolen på Islands brygge om at integrere kodning i tysk-undervisningen for 6-8. klasse. Vi har testet forløb med forskellige undervisningsmetoder til det gratis online programmeringsprog Scratch og har lært, hvad der virker og ikke virker, når eleverne både skal forholde sig til et nyt værktøj og bruge tysk på en ny måde.

Vi er i gang med at skrive en artikel, hvor vi deler ud af vores erfaringer. Den vil blive delt på min hjemmeside og på Facebooksiden for Scratch på dansk, når den er færdig.

 

Jeg har også arbejdet på at lave en ny hjemmeside med en webshop, hvor man kan bestille workshops og designe sin egen udfra et bestemt tema, købe bøgerne fra Scratchserien og købe opskrifter. 

I øjeblikket er der ikke så mange opskrifter endnu, men det kommer der hen ad vejen og man kan altid ønske en opskrift. 

Trænger I til noget sjov i påsken?

 
Så kunne min nyeste opskrift måske være noget for jer. Den kan printes med det samme efter købet, så I kan have den klar til ferien.

Lær hvordan man laver sit eget digitale påskeæg, som kan dekoreres igen og igen og hvem ved måske er der en lille overraskelse bagefter.

Den er lavet til begyndere, så alle kan være med.

Køb den for 25 kr. her.
Planlagte workshops
Sæt X i kalenderen
Torsdag til fredag den 07.10-08.10.20 kl. 10-14
2-dages workshop på Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Indhold kommer senere.
Har du nogle spørgsmål?
Copyright © 2020 Scratch på dansk, All rights reserved.


Vil du ændre på hvordan du modtager disse mails?
Du kan opdatere dine præferener eller opsige abonnementet på denne liste

Email Marketing Powered by Mailchimp