Copy
Se denne email i din browser

Nyhedsbrev nr. 6 - December 2020

Glædelig december.
I dette nyhedsbrev kan du læse om nogle af de ting, som jeg har lavet med Scratch siden sidste gang. Du får et direkte link til artiklen "Kodning i sprogfag", som er skrevet i samarbejde med tysklærer Sølvi Domsten efter et forløb på Skolen på Islands Brygge, der er en lille før-julegave med opskriften på, hvordan du laver din egen digitale snekugle og lidt om, hvilke workshops der er planlagt på nuværende tidspunkt. Til sidst giver jeg dig et sneak peak på et helt nyt tilbud, som kommer næste år.
2 dages workshop på Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig 
Julespil i Scratch for 5. årgang
Munkekærskolen i Solrød Strand
2020 har for mange været et mærkeligt år. 
Vi var desværre nødt til at aflyse den ene workshop, som var planlagt på Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i april, men heldigvis nåede vi at holde den næste i oktober, før grænserne lukkede igen. 

Jeg skiftede job undervejs og startede som skolebibliotekar og underviser 1. august. Det betyder ikke, at jeg kommer til at lave mindre med Scratch, tværtimod. Jeg har allerede undervist de første 200 elever i både ScratchJr og Scratch. Det har givet mig nogle værdifulde erfaringer, som jeg vil bruge i mit fremtidige arbejde - også i firmaet. 

Vidste du, at du kan følge Scratch på dansk på Facebook?
Her kan du blandt andet se eksempler på undervisningen i skolen.

Frivilligt arbejde for DigiPippi

Jeg arbejder også ind i mellem som frivillig for foreningen DigiPippi, hvor vi arbejder på at vise pigerne, at de er lige så gode til teknologi, som drengene er.

I øjeblikket er jeg med til at afholde en særlig online Scratch-klub kun for piger, hvor vi lige nu har 7 piger med. Enkelte af pigerne har prøvet Scratch før. Klubben holdes hos Microsoft Teams og det fungerer rigtigt godt. Næste gang, den 8.12, skal de lære at lave deres egen fyrværkerishow. 

Besøg DigiPippi
Selvom det er ved at være lidt tid siden, at Sølvi Domsten og jeg lavede dette her undervisningsforløb på Skolen på Islands Brygge, så er det stadig meget aktuelt. Hvilket jeg har måtte sande efter at have fået indblik i skolernes hverdag. Vi skrev en artikel sammen, som giver gode råd til, hvordan man bedst underviser i kodning - i sprogfag især. 

Kodning i sprogfag
Snekuglen anno 2020 - en lille før-julegave
Lav din egen digitale snekugle. Du kan skrue op og ned for antallet af snefnug, før du klikker på snekuglen. 
Find opskriften / kurset her.
Planlagte workshops indtil videre
Sæt X i kalenderen

Fredag den 16.04.21 - lørdag den 17.04.21
Leg med Scratch for begyndere og øvede
Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg



Der er plads til flere workshops. Jeg har mulighed for at komme ud i alle weekender og ferier. I tilfælde af ekstra Corona restriktioner, kan workshoppen også afholdes online som plan B. 

Nyt i 2021 : Leg med Scratch & musik

Jeg har indledt et samarbejde med en musiklærer og vi har planer om at starte en online Scratch-klub op for både piger og drenge, hvor vi skal lege med kodning i musik. 

Hold øje med min hjemmeside scratch-paa-dansk.nu eller min Facebook side for yderligere detaljer.
Har du nogle spørgsmål?
Copyright © 2020 Scratch på dansk, All rights reserved.


Vil du ændre på hvordan du modtager disse mails?
Du kan opdatere dine præferener eller opsige abonnementet på denne liste

Email Marketing Powered by Mailchimp