Copy
Vis denne e-mail i din browser

Information til medlemmerne

 

Næste ordinære medlemsmøde er tirsdag 18. 6. 2019 kl. 09.30.

Mødet afholdes i Restaurant 1. Se hvordan du finder vej
 

Dørene er åbne fra kl. 8:30 for alle medlemmer, der har lyst til at netværke og/eller hjælpe.

 

Mødet starter kl. 9:30 med "Præsentation af medlemmerne", efterfulgt af:
 

Formanden præsenterer sig ....


v/Poul Hedegaard.

ÆNDRET INDLÆG

Marianne Jelved, som har fået genvalg til Folketinget, skulle have fortalt om sit liv i dansk politik, men er blevet forhindret på gr. a. gruppemøde i Den Radikale gruppe.

Vi har med kort varsel måttet finde et nyt emne, som er:

”Formanden præsenterer sig, og fortæller om spændende projekter og et langt liv i bygge- og ejendomsbranchen, som rådgiver, entreprenør, udvikler, investor og oprydder i Finansiel Stabilitet.”

Gå ikke glip af det spændende indlæg og vær samtidig lidt social ved at deltage i en hyggelig frokost lige efter mødet. Der er sendt særskilt invitation til frokosten.

Under frokosten har vores medlem, HC Birkeland, lovet at læse digte fra sin nye digtsamling ”Ord på snor”.

Efter sommerferien starter vi den 13. august, hvor formanden for Kulturudvalget, Mette Schmidt Olsen, kommer og fortæller om ”Kulturen i LTK”

Mødekalenderen

Kalenderen ligger online og vil derfor altid vil være opdateret med det sidste nye.

Det er også via Mødekalenderen du tilmelder dig klubbens gratis arrangementer.
Klik på den blå eller røde titel på arrangementet.

Du finder kalenderen ved at klikke her



Referat fra mødet 04.06.2019
Hemingway Club Lyngby

  1. Velkomst
Formanden bød velkommen
  1. Præsentation af medlemmer
Der var ingen præsentationer.
  1. Indlæg af Anders Weirup
Nordisk Fjer Koncernens sammenbrud i 1990
Dagens foredragsholder var Anders Weirup (AW), som startede sin karriere i Nordisk Fjer som bogholder i Økonomiafdelingen. I afdelingen var de kun to ansatte – og det uagtet, at koncernen bestod af 50 selskaber under et holdingselskab.

I 1988 blev AW udnævnt til administrerende direktør af bestyrelsens formand og koncerndirektør Johannes Petersen.

I 1990 begik Johannes Petersen (JP) selvmord, og Nordisk Fjer konkurs gik konkurs. Det retlige efterspil varede tolv år, og det økonomiske tab løb op i adskillige milliarder kroner.

AW fortalte om JP’s evne til at forføre alt og alle. Han var intelligent, visionær, strategisk, kunne få alle med, havde stor regnskabsmæssig indsigt, var venlig og charmerende og en stor oratorisk begavelse. Og han kunne også blive rasende!

JP’s højre hånd hed Inga Lydia Rasmusen. Hun blev af AW beskrevet som bl.a. manipulende og bondesnu og med ubegrænset loyalitet over for JP.

Svindlen i Nordisk Fjer startede omkring 1959 med brug af diverse regnskabskneb, fiktive fakturaer, brug af hemmelige kasser, sorte penge og brug af selskaber i eksotiske lande.AW beskrev bl.a., hvordan et parti hønsefjer endte med at blive bogført som edderdun med en værdistigning fra 2,5 kroner til 2.500 kroner pr. kilo. Derved opstod en fiktiv avance på 25 millioner kroner. Opskrivningen blev kombineret med et sale og lease back arrangement af maskiner, som viste sig ikke at virke.

De eksterne revisorer rørte reelt sent på sig, og først i 1988 sagde et af koncernens revisionsfirmaer (Cityrevision) fra. Medlemmerne af bestyrelsen gjorde ikke meget væsen af sig, trods det, at flere af dem beklædte betydelige poster i det danske samfund. Enkelte bestyrelsesmedlemmer fik – ud over bestyrelseshonoraret - stillet luksusbiler til rådighed.

AW lagde ikke skjul på, at han også måtte tage sin del af ansvaret. Det var dog AW som fik sagen til at rulle gennem en henvendelse til en af koncernens hovedbanker. Dermed var han en af de første whistleblowere.
 
  1. Interessegrupper.

Vingruppen holdt møde den 28/5, Christian Løche Andersen, fortalte om et vellykket møde. For at afdække interessen for at deltage i vingruppen, er der sendt en forespørgsel til alle medlemmer.

Vi har netop i dag (11.6) afholdt en tur til Vestforbrændingen. 

Vi har sendt invitation ud til en cykeltur og frokost på Skovlyst tirsdag den 20. august. Der er nu venteliste, da vi er oppe på det maksimale antal tilmeldte (25).

Mange hilsener fra styregruppen

Jørn Moos, Anders Lützhøft, Poul Hedegaard, Kristian Pedersen og Bent Elting

Klik her for at redigere dine data

Dine data omfatter e-mail, navn, adresse, telefon, fødselsdag og interesser.

 

Copyright © 2019 Hemingway Club Lyngby


Du kan framelde dig listen her.
Hvis du framelder dig, bliver du samtidig meldt ud af klubben.

Email Marketing Powered by Mailchimp